Fås nu: VR Briller giver en helt ny oplevelse

I 2016 kommer der helt sikkert til at ske en masse inden for virtual reality. Alle de store producenter har en række VR briller eller HMD’er på vej. (HMD står for Head Mounted Device) I første halvår kommer Sony Playstation med deres headset, ligesom HTC og det Facebook ejede Oculus Rift kommer i handlen i år.

Det betyder helt nye muligheder for 360 graders billeder og video. Når du tager brillerne på, føres du ind i den verden der er på enheden, og efter bare få sekunder, føler du virkelig at du er tilstede i den virtuelle verden.

Det åbner nogle muligheder for at vise steder frem, allerede inden man fysisk sætter fødderne inden for. Eller for at vise steder der normalt ikke er tilgængelige.

Oplev fremtiden allerede nu

Den gode nyhed er, at det faktisk allerede nu er muligt med noget så simpelt som en mobiltelefon og et stykke snedigt foldet pap, med to linser. “Æsken” kaldes et Cardboard, og her indsættes en smartphone foran linserne, og pludselig har man en vaskeægte VR brille.

Vil man gøre det lidt mere lækkert og i en markant bedre kvalitet, er Samsung netop kommet med deres Samsung Gear VR, hvor der kan indsættes en Samsung Galaxy S6 eller S6 Edge.

Der er uanede muligheder for brug af dette.

F.eks. på messer, hvor det pludseligt bliver muligt at medbringe hele virksomheden eller showroomet og vise det frem. Det er helt sikkert noget der skaber opmærksomhed og bliver husket, da du giver de besøgende en oplevelse de sent glemmer.

Eller hvad med byggefirmaet der gerne vil vise sit prøvehus frem, selv efter det er solgt.

Det er kun fatasien der sætter grænser for brugen, og jeg sidder selvfølgelig parat til at guide dig igennem de mange spændende muligheder der findes.

Din rundtur kan let opdateres til VR Briller

Har du allerede fået lavet 360 graders billeder, kan disse let opdateres til brug i VR Briller. Det kræver blot at navigationen mellem billederne gennemgås og gøres brugervenlige samt en software-opdatering.

Vil du selv gerne prøve et headset, har jeg naturligvis et her på kontoret, som du er meget velkommen til at komme forbi og opleve.

Se iøvrigt Samsungs video om Samsung Gear VR her